SÅDAN BESTILLER DU VISITKORT
1. Gå ind på AAU's visitkortgenerator-hjemmeside. Du vil blive bedt om at logge ind via AAU's adgangskontrol med din e-mail og personlige adgangskode. Vær opmærksom på, at du af sikkerhedshensyn skal foretage en multifaktor-validering for at kunne logge på. Læs mere herom AAU ITS' hjemmeside.
2. Klik på ’Visitkort’ i menuen til højre og udfyld felterne med de oplysninger, du ønsker på visitkortet. Har du tidligere lavet visitkort på hjemmesiden, kan du finde det/dem under ’Gemte kort’. Visitkortene kan sættes op til både dansk og engelsk. Vær opmærksom på, at du skal oprette to kort, hvis du ønsker både en dansk og en engelsk version. Du vil i sidste ende få et dobbeltsidet tryk med den danske version på den ene side og den engelske på den anden af visitkortet. Er du i tvivl om noget, kan du kigge i vejledningen til Visitkortgeneratoren. Husk at vælge 'Juridisk Institut' under 'Institut/Afdeling'. Ønsker du at tilføje en forskningsgruppe, så gør det under din titel.
3. Når du har udfyldt skabelonen, vælger du ”Trykkeri” under ’Hent visitkort til’, hvorefter systemet generer en pdf-fil med et visitkort med skæremærker i siderne.
4. Send pdf-filen/-filerne til Studentermedhjælperne på følgende mail jura-studmedhj@law.aau.dk, og du vil få 50 stk. visitkort fra trykkeriet Novagraf.